Historie

Det Danske Institut i Damaskus blev stiftet den 12. december 1995 for en femårig forsøgsperiode frem til 31. december 2000. Daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen godkendte et udkast til vedtægter, der var blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet med museumsdirektør Peder Mortensen, Moesgaard, som formand og fuldmægtig Mogens Berg, Undervisningsministeriet, som sekretær. Forud var gået et udvalgsarbejde, der bl.a. havde bestemt sig for Damaskus som et velegnet hjemsted for et dansk institut.

Økonomisk støtte
Ud over kontakter på regeringsplan mellem Danmark og Syrien var følgende afgørende for instituttets oprettelse: Et tilsagn fra C.L. Davids Fond og Samling til Undervisningsministeriet om positiv behandling af en ansøgning om en bevilling på op til 20 mio. kroner til erhvervelse og istandsættelse af et passende domicil for et dansk institut i Mellemøsten. Dertil kom tilsagn fra H.P. Hjerl Hansen Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning om deponering af Fondets bibliotek på instituttet og desuden løfte om økonomisk støtte i opbygningsfasen. Med disse tilsagn samt yderligere løfte om støtte fra Undervisningsministeriet, Forskningsministeriet og Kulturministeriet, fra universiteterne i København, Aarhus og Odense og fra Nationalmuseet i en femårig forsøgsperiode var den fornødne sikkerhed for instituttets drift tilvejebragt.

Etableringen
Instituttet blev i 1998 etableret i Danmark som en selvejende institution, da en række ministerier og universiteter besluttede at gøre instituttet permanent og i fællesskab at afholde den ordinære drift. I Syrien blev instituttet etableret ved præsidentdekret dateret d. 12. oktober 2000, og den officielle indvielse af instituttet fandt sted måneden efter.

Efter aftale mellem danske og syriske myndigheder blev bygningen taget i eje af det syriske kulturministerium og udlejet gratis til instituttet i en 50-års periode mod, at instituttet dækkede restaureringsomkostninger og den fortsatte vedligeholdelse. Bygningen blev restaureret over fire år i et samarbejde mellem Syriens antikvitets- og museumsdirektorat og danske eksperter.

Bygningen
Bygningens historie går over 2000 år tilbage: Rester af Herodes den Stores amfiteater blev fundet i ydermuren under restaureringen og er nu en del af væggen i sekretærens kontor. I dag former huset en firkant omkring en stor indergård med fontæne og beplantning.

De nordlige og sydlige længer blev bygget sidst i det 15. århundrede og bærer typiske præg af sen-mamlukisk stil og dekoration, især i den store iwan og den smukke sommer-qa’a (receptionsrum) overfor. Vinter-qa’aen blev dekoreret midt i 1700-tallet og flere rum tilbygget omkring samme tid. I deres nuværende form stammer de to længer mod øst og vest fra slutningen af 1800-tallet.

 

Læs mere i disse bøger, som kan findes på instituttet:

2003
Et hus i Damaskus af Bjørn Bredal, Bente Lange og Jens Lindhe, Aristo