Filmfremvisning i juni
Bayt al-Aqqad filmklub er en nyetableret klub i Det Danske Institut i Damaskus, som fremviser film på ugentlig basis. Filmfremvisningerne vil være arrangeret tematisk og vil variere fra måned til måned. Nogle af fremvisningerne vil inkludere foredrag, analyse og diskussion.
Til de første filmfremvisninger har vi valgt at fokusere på to instruktører, østrigeren Michael Haneke og danske Carl Theodore Dreyer. Disse instruktører og deres film er vidt forskellige og vi har derfor valgt to forskellige måder at præsentere dem på. Hanekes film vil blive analyseret af Dr. Oussama Ghanam imens Dreyers film vil bliver vist med Oud musik. Dreyers stumfilm blev oprindeligt fremvist med klavermusik og inspireret af dette, har vi valgt at videreføre traditionen i en lokal kontekst.
Haneke:
08/06 Caché
15/06 The Seventh Continent
Ovennævnte film vises kl. 20
Dreyer:
31/05 Jeanne d’Arc
14/06 Vredens Dag
28/06 Vampyr
Ovennævnte film vises kl. 20



