Af Maiken Enggard:
I 1998 eksisterede der én islamisk tv-kanal. Umiddelbart efter terrorangrebet ved World Trade Center i New York kunne man tælle 5 kanaler med islamisk indhold. Og efter Muhammed-krisen var antallet 47.
”Selvfølgelig er der overordnet en tendens til, at tv bliver billigere og mere udbredt i den arabiske verden, og derfor kommer der mange flere kanaler. Og selvfølgelig også mange flere religiøse kanaler. Men det er ikke hele forklaringen på de mange nye islamiske kanaler.” Det mener Ehab Galal, cand.mag. i arabisk sprog og samfund samt tilvalg i minoritetsstudier ved Københavns Universitet. Han forsker ved Carsten Niebuhr Afdelingen, og han er i gang med et ph.d.-projekt om ’Religion på arabisk satellit-tv’. Ehab Galals hovedtese er, at retorikken i de arabiske mediers islam-dækning er blevet påvirket af begivenhederne: 9/11 samt den danske Muhammed-krise. Han mener også, at årsagen til det stigende antal islamiske tv-kanaler blandt andet skal findes i de begivenheder.
”Jeg kan selvfølgelig ikke bevise, at der er sammenhæng imellem opblomstringen af religiøse tv-kanaler og de begivenheder. Men jeg synes, som eksempel, det er meget påfaldende, at der umiddelbart efter Muhammed-krisen kommer en satellit-kanal, der hedder Muhammed TV.”
Ehab Galal har udover at kigge på antallet af tv-kanaler også analyseret de islamiske programmer og set på, hvordan de positionerer deres sag. Og som han vurderer det, er kanalernes fokus altså blevet påvirket af begivenhederne 9/11 og Muhammed-krisen.
”Inden 9/11 var der fokus på at lære muslimerne om deres egen religion. Der blev produceret tv, der handlede om, hvordan man bliver en god muslim. Efter 9/11 ændrede retorikken sig til at fokusere på forsvar. Muslimerne følte sig urimeligt beskyldt for, hvad der skete i New York, og de følte trang til at forsvare sig,” mener Ehab Galal og peger på, hvordan retorikken endnu engang ændrede sig efter 2006 – i kølvandet på Muhammed-tegningerne.
”De islamiske medier indtog en helt ny position. En martyr-rolle med fokus på at helliggøre profeten,” siger Ehab Galal, og forklarer at denne helliggørelse af profeten paradoksalt nok strider imod tidligere tiders islamopfattelse. I 50’erne og 60’erne var opfattelsen, ifølge Ehab Galal, at profeten var et billede på mennesket, og at profeten derfor også kunne begå fejl, som folk så kunne lære af. Men i dag bliver profeten i alle arabiske medier ophøjet til en hellig og urørlig figur. Og forklaringen er enkel:
”Efter 9/11 følte muslimerne sig angrebet, og de måtte forsvare sig. Men i dag er det altså ikke bare muslimerne der bliver angrebet, det er også selveste profeten!” siger Ehab Galal, der i øvrigt ikke mener, at udviklingen påvirker den arabiske befolkning i særlig høj grad.
”Medier kan ikke skabe radikalisme. Hvis man ikke i forvejen flirter med de radikale grene af Islam, er det ikke sådan, at man bliver omvendt af at se islamisk tv. Hver eneste mediestation har en agenda, men seerne er individualister. De bliver ikke mere religiøse i takt med, at der kommer mere religiøst indhold i fjernsynet,” vurderer Ehab Galal og fortsætter:
”Det eneste problem er måske, at man i dag kan tage telefonen og spørge en tv-imam: må jeg drikke cola, når jeg gerne vil være en god muslim? Før i tiden gik man jo ikke ned i den nærmeste moské med den slags spørgsmål, man brugte sin fornuft og vurderede selv.”
Ehab Galal er forfatter til:
“Rum for nye stemmer – Er satellit-tv et demokratisk redskab?” i Jørgen Bæk Simonsen m.fl.:Mellemøstensansigter. Modernitet og identitet i det moderne Mellemøsten, 2006.
“Religion i egyptiske spillefilm. En personlig og moralsk vejviser” i Kosmorama.Tidsskrift for filmkunst og filmkultur. Nr. 237 – sommer 2006.
”Islam via satellit” i Inge Liengaard og Lise Paulsen Galal (red.): At være muslim i København, Forlaget Anis, 2003.
Skrevet af Maiken Enggaard, ansat ved Det Danske Institut i Damaskus.