Af Poul Ib Henriksen:
At bo på et eller andet hotel i Damaskus er én sag, men at bo på Det Danske Institut er noget ganske andet, i særdeleshed når man har et projekt, der kræver ens nærvær – mest i den gamle bydel.
Man skaber sig en slags hverdag, går ud i det pulserende liv, og siger godmorgen til barberen, bageren, og hvem man ellers har fået et hilse-forhold til. Man bliver på en eller anden måde et med byen og føler det fuldstændig naturligt at færdes rundt med sit kamera.
Og projektet i de 3 uger havde absolut noget med kameraet at gøre, idet jeg var i Damaskus, for at fotografere til en bog, som forfatteren og digteren Peter Laugesen og jeg nu arbejder på.
Jeg vil her citere noget af Peter Laugesens tekst om projektet:
”Damaskus er enestående.
Byen overfalder en med billeder, og mange af dem er bogstaver, ord. Den kan læses, og det er en gammel historie, man læser.
Det er muligt, at visse lag af den historie med tiden, og måske endda ikke særlig lang tid, vil forsvinde, for sådan er verdens gang.
Derfor er det vigtigt, synes vi, at læse Damaskus og, så godt vi kan, oversætte hvad den siger, til vores sprog, som det er nu. Mens man stadig levende kan forestille sig, at man er Paulus og bliver ført blindet ned af ”Straight Street” til Ananias hus.
Hvad man så ser, når man lukker øjnene op igen, er – i et blændende, overvældende farverigt flash, hvad vores bog gerne skulle være.
Fotos og tekst vil følge hvert deres spor, og ind imellem flette sig sammen.”
”Damaskus har gjort et uudsletteligt indtryk på os med sine helt åbenlyse billedligt poetiske kvaliteter, sit mylder af fantastiske oplevelser, både gamle og nye, sin mentale og konkrete arkitektur, og vi vil gerne bringe den oplevelse videre.”